Øvegange
Vi øver hver mandag aften fra kl. 19.00 - 21.30 i Foredragssalen i FO-Byen, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C.
Vi forventer et stabilt fremmøde. For at få et godt resultat er det vigtigt, at vi øver sammen både i stemmegruppen
og i hele koret.
Hygge og socialt samvær
Vi prioriterer hygge og socialt samvær højt og har mange traditioner.
Vi har en kage/snackordning, så der hver mandag er en godbid i pauserne til dem, der vil have.
Alle i koret er medlem af et udvalg, som løser praktiske opgaver af forskellig slags.
I januar holder vi nytårskur med god mad, uretfærdige quizzer og musikalske indslag.
Den første mandag i hver måned går de, der har lyst, på Die Kleine Bierstube i Frederiksgade efter kor.
Vi har en velfungerende Facebookgruppe til snak og fælles inspiration mellem øvegangene.
Vi slutter altid sæsonen af med en fest med god mad og festlige indslag.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes