Kort om koret
Koret Zenit er for sangere i alle aldre, som er vilde med rytmisk musik.
Vi ønsker at være et kor i fortsat udvikling samtidig med, at der er plads til at have det sjovt.
Vi synger pop og rock i 4-6-stemmige arrangementer, som er skrevet specielt til os.
Vi lægger vægt på at have et varieret repertoire, og at der i arrangementerne er interessante stemmer til alle.
Vi skifter løbende numre ud, men indstuderer omkring seks nye numre pr. år.
Til koncerter optræder vi uden noder.
Vi understøtter arbejdet med at lære stemmer og tekst udenad med
- øvefiler for den enkelte stemmegruppe
- optagelser af færdige numre med alle stemmer
- at lægge noderne til korprøverne
Hvert år holder vi en uformel julekoncert og derudover tre-fire koncerter i og udenfor Aarhus. Til sommerkoncerterne har vi akkompagnement på nogle af numrene.
Vi optager nye sangere hvert år til sæsonstart i september.

Dirigent Kristoffer Bæk Kortegaard
Kristoffer har læst Musikvidenskab på Aarhus Universitet og studerer nu almen musikledelse på Det Jyske Musikkonservatorium med hovedinstrument i trommer.
Han har erfaring som både revy-kapelmester, trommeunderviser og mangeårig korsanger.
Kristoffer synger i barbershopkoret BarbAros og spiller i sin egen fusionsjazz-kvartet Karavæld og i festorkestreret Dansetinget.
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af
- Ulla Bladt (formand)
- Kaj Rasmussen (næstformand)
- Kirsten Sparre (kasserer)
- Lisbeth Matthiassen
- Berit Emborg
Korets historie
Koret blev grundlagt i 1994 og har siden haft otte dirigenter.
Korets fejrede 25 års jubilæum i 2019 med et festskrift, hvor du kan læse hele historien i ord og flotte billeder.